Jeg slår ikke på min rose

I mine samtaler med klienter møder jeg igen og igen to forestillinger:
1. Jeg må være perfekt for at have lov til at eksistere og blive elsket.
2. Livet går ud på at komme fra A til B. Når man er kommet til B, bliver alting godt.

Lad mig præsentere jer for Leander. I dag vil han være en af vores læremestre:

Leander er i en rigtig god periode af sit liv. Han er på toppen. Alle beundrer ham og synes, at han har gjort det rigtig godt. Nogle er lidt misundelige og stiller spørgsmål om det ene og andet – hvad har han gjort for at blive så flot og blomstre så pragtfuldt? Leander har ikke gjort noget. Han er skabt sådan. Det eneste, der er sket for Leander er, at nogen har været en god gartner og tilført næring og vand. Uden særlig anstrengelse for gartnerne. Den Store Gartner har leveret Leander selv samt jord, mikroorganismer og regn, og den lille gartner har suppleret med kompost og ekstra vand. Det er en co-produktion. Den lille gartner er dog kun assistent og har ikke frembragt nogen af delene.

Mød nu Silke og hendes venner:
Hun er knap så prægtig. Folk går forbi, kaster et hurtigt blik: ”de må have været flotte tidligere på måneden”. Hun tiltrækker ikke synderlig opmærksomhed eller beundring. Silke har heller ikke gjort noget. Hendes blomstring lå bare før, tilskueren kom forbi. Nu skal hun have ro til at trække kraften fra blomsterne ned i rødderne og danne nye frø til nye planter. Hun kommer stærkt igen næste år, endnu større og med flere venner. Er hun perfekt? Ja,hele tiden. Men det er først næste år – i en ganske kort periode, at andre vil se og beundre hendes perfektion.

Vi går lidt videre og møder Spire og hans små legekammerater:
Meget søde, ikke særligt imponerende. Også de får et hurtigt blik fra beskueren – hvad bliver de til engang? Spire har heller ikke udrettet noget. Han er i børnehave og vokser bare. Gartneren har kun puttet frø i jorden og vandet. Ikke nogen stor anstrengelse.

Her er Magnolie. Ingen ser ham.Han er bare baggrund for lille rose ved siden af. Indtil maj næste år, hvor det er hans tur til at få fantastiske blomster. Gartner har intet foretaget sig i årevis andet end lidt klipning.

Og til sidst Skvalder, Den Store Gartners default setting, hvis en bar plet skulle opstå. Han er overalt.

Lille gartners største hovedpine. Enorme anstrengelser udfoldes for at fjerne Skvalder, fordi han skygger for lyset til de andre planter. For solen. Lille Gartner behøver ikke at anstrenge sig for at tænde solen, hun fjerner bare det ukrudt, der skygger for lyset. Hver dag, ind i mellem mange timer. Og endelig drejer vi rundt om en hjørne og ser lille gartners værksted:

Heller ikke et billede på perfektion.

 Hvad kan vi lære af det? 

• Du har ikke skabt dig selv.
• Inde i dig bor potentialet til den prægtigste blomstring uden at du gør noget.
• Du kan ikke blomstre hele tiden.
• Du får ikke så meget opmærksomhed i dine hvileperioder, men det er der, at du trækker kraft ned rødderne til ny blomstring og frembringelse af børn.
• Du bliver større, stærkere og klogere hele tiden.
• Du er afhængig af Den Store Gartners lys. Men du kan ikke tænde eller slukke det, bare fjerne det, der skygger. Du er selv den lille gartner sammen med dem, du vælger at være sammen med. I skal heller ikke gøre så meget – beskæring af døde grene, vand og gødning.
• I det samfund, du selv er, og i det samfund, du lever – Haven, er alle perfekte, men blomstrer kun noget af tiden. I en stor have er vækster i blomstring altid et lille mindretal. Men alle har deres tid. Igen og igen. Er der rod, smattet jord og grimhed? Ja, et eller andet sted. Og hvis man løfter en sten, er der sikkert nogen, der er i gang med at æde nogen.
Det er livet. Med pletvis, kortvarig, men tilbagevendende idyllisk blomsterperfektion, store arealer med rod og arbejdende værksteder, voldsomme kampe til lands, til vands og i luften, lange hvileperioder og ideelt set en gartner, der roligt, disciplineret og dagligt fjerner det ukrudt, der spærrer for den livgivende sol. Vander og gøder.

Så derfor:
Ad 1. Du er altid perfekt. Du skal ikke gøre så meget andet end at fjerne det, der skygger for solen og tilføre næring. Beundring for din ydre perfektion er kortvarig og forbigående, langt det meste af tiden vil du være i gang med noget andet. Vokse, styrkes, blive klogere og pleje den have, dit hjem og dine relationer er. Nære og opfostre dine børn.
Ad 2. Du behøver ikke at kæmpe for at komme fra A til B, men overgive dig til den iboende kraft i dig selv.
• Du skal nok komme fra A til B og videre til C. Men derefter vil du bevæge dig tilbage til A, klogere og stærkere næste gang. Livet går i opadgående cirkler med blomstring og hvile, på højere og højere niveauer. Som en spiral. Den plante, du er, bliver større og kraftigere hele tiden. Ligesom Leander. Det meste af tiden kan andre ikke se, hvad der sker, så du kan ikke være afhængig af deres beundring eller mangel på samme.
• Du vil kun blomstre synligt i korte perioder. Men du er altid perfekt og skabt lige som du skal være. Med et enormt potentiale for vækst. Vi bliver stressede og kan ikke tåle den bevidstløse kamp for at bevæge os igennem livet på den lineære måde. Det er helt og aldeles ude af samklang med livets principper. Når vi er i samklang med egen grundenergi lever vi ”at ease”, men er vi ude af frekvens med vores egen og livets energi vil der være ”dis-ease” eller sygdom. Der må være en grund til, at en tredjedel af danskerne vil få kræft. Vi må alle blive gartnere, ikke jægere.

Og ligesom jeg ikke slår på min Leanderrose, når han er færdig med at blomstre for denne gang, må vi heller ikke slå på os selv. Blot koncentrere os om at fjerne ukrudt – destruktive tankemønstre. I os selv og vores relationer. Så vi sammen kan blive en pletvis blomstrende have. Det tager tid, så det er ikke sikkert, at der i visse livsfaser vil være tid til at fare rundt derude og gøre stor karriere. Hvad enten du er mand eller kvinde. Men du er i gang med det største skaberværk, der findes: At nære din egen vækst, udfolde dig kreativt og og opbygge varme, kærlige og kreative relationer. Og et hjem, som ethvert menneske ville ønske at vende tilbage til om aftenen.

Hvis du vil læse mere og arbejde med disse principper, er Marianne Williamson, Neale Donald Walsch og Gary Renards bøger fine. Og hovedværket: Et Kursus i Mirakler. Med øvelser for hver dag. De astrologiske bevægelser viser, hvilken fase, vi er i og hjælper os til at forstå, navigere og acceptere det, der er.

Pauser er tilladt: