Gartnermedhjælp for planet og mennesker
Jeg har et samfundsmæssigt engagement og arbejder frivilligt i forskellige sammenhænge.
Bæredygtig investering for alle
Jeg har som mentor støttet op om den bæredygtige investeringsapp Gaia, der i december 2022 blev en del af Female Invest.
Det er vigtigt, at alle, der vil, kan være med til at investere i verdens virksomheder. Ikke blot sætte sit valgkryds, men stemme med sine penge. Det, vi tilfører ressourcer, vokser.
Særligt kvinder må gerne komme med! De ejer kun ca. 30 % af verdens ressourcer. Hvis vi skal redde jorden, må verden gå på to ben – kvinder og mænd sammen – i stedet for at vælte på et. Samtidig er kvinders økonomi og uddannelse afgørende i forhold til bedre levestandard og nedbringelse af befolkningstilvæksten i de lande, hvor det er et problem. Man kan være med til at opfylde FNs 17 verdensmål, herunder ligestilling, gode arbejdsvilkår og rent drikkevand.
Vi kan få både guld og grønne skove! (Det kan vi faktisk – lyt fx til denne programserie fra DR .)
Jordens rettigheder
Mine indianske lærere har indgivet mig en dyb kærlighed til naturen og forståelse for vores indbyrdes forbundethed med selve jorden. Som ung jurist arbejdede jeg hos Cree-stammerne i Canada med FNs Menneskerettighedserklæring. Jeg opdagede ved den lejlighed, at det var to kvinder, Eleanor Roosevelt og danske Bodil Begtrup, der ledede arbejdet med det vigtigste dokument i verden. De var henholdsvis formand og næstformand.
Jeg mener, at selve Jorden bør have en rettighedserklæring ligesom mennesker. Det er på høje tid, at menneskeheden ændrer sin relation til Jorden med inspiration fra verdens oprindelige befolkninger. Fra grådig udnyttelse til ansvarsbevidst, omsorgsfuldt gartnerarbejde. Og at omfattende ødelæggelser må kunne retsforfølges robust med pligt til erstatning og genopretning.
Her er mit bud. Den er til fri afbenyttelse og kan deles med respekt for dens integritet.
Hjælp i sorgen
På grund af den enestående hjælp, vi modtog i forbindelse med vores datters død, har jeg været medstifter af foreningen Livline i Sorgen, der hjælper børnefamilier i sorg. Foreningen er siden nedlagt og arbejdet delvist videreført i Det Nationale Sorgcenter.
Vi skabte Livline i Sorgen, fordi vi mente, at mange familier bliver efterladt i et tomrum, der har store konsekvenser for mental sundhed og deltagelse i samfundslivet på den lange bane. Det mener jeg stadig. Der tilføres slet ikke ressourcer nok til dette vigtige arbejde. Heldigvis findes Foreningen for Spædbarnsdød , hvor vi selv fandt uvurderlig støtte.
