Har jura og astrologi noget til fælles?

Om hensigt – det var ikke med vanilje

For mange år siden blev jeg udfordret af en dejlig alfahan. Det var chefredaktøren på den lokale avis, der var blevet nysgerrig overfor mit arbejde og kom med en udfordring: Læg mit horoskop, så skriver jeg en artikel om, hvordan det var. Jeg tog handsken op og tilbragte en interessant eftermiddag med en chefredaktør, der så mere og mere undrende ud, efterhånden som jeg beskrev hans evner og kvaliteter ud fra fødselshoroskopet. Det var tydeligt for mig, at han simpelthen ikke kunne fatte, hvordan et mønster på et stykke papir, der viste fjerne planeters stilling, kunne have noget at gøre med hans indre verden, evner og talenter. Det forstod jeg godt.

Men som jeg beskriver i min bog Kend din sjæl, er alt det skabte ét gigantisk og forbundet energifelt på det atomare plan. Samtidig er alt i skabelsen mønstre, der gentager sig med variationer. Og hver lille del er en holografisk afspejling af den større helhed, den er en del af. Som foroven, så forneden. Kvantefysikken peger på en mulig forklaring, men beviser ikke, hvorfor planeternes stilling viser et menneskeligt energimønster. For det enkelte menneske og for samfundet af levende væsner – verden. Hvert øjeblik har sit eget energetiske mønster.

Så det kunne jeg ikke give et enkelt og entydigt svar på. Men det kunne jeg på det næste spørgsmål. Redaktøren var uddannet jurist ligesom jeg selv og stillede selvfølgelig spørgsmålet:

Hvordan kan man springe fra juraen over i astrologien?

Dengang svarede jeg, at det for mig var enkelt: Juraen udgøres af de menneskeskabte love, og astrologien beskriver de universelle love. I dag ville jeg også have sagt – de energetiske love.

Man skal tænke på samme måde, når man fortolker de menneskeskabte og universelle love. Astrologien er stringent og logisk ligesom matematik eller geometri i sit udgangspunkt. Planeterne bevæger sig i faste baner og deres indbyrdes relation i et horoskop afhænger af deres afstand. Ligesom to mennesker forholder sig forskelligt til hinanden, om de er 30 cm, 30 eller 3000 km fra hinanden.

Planeten Saturn repræsenterer f.eks. altid modstand, ligesom farven blå altid er blå.

Men så starter balladen: Farven blå blandes op og ændrer sig i samspillet med de andre farver. Så bliver den lavendel, azur, kobolt, lyseblå – tusindvis af nuancer. Saturns energi blandes op og ændrer sig i samspillet med de andre planeter. Sammen med Merkur arbejder Saturn fremragende – en god, dyb, struktureret tænkeevne. Hvis de to står ovenpå hinanden, 60 eller 120 grader fra hinanden.

Saturn sammen med Venus begynder at knirke lidt, særligt hvis de står 90 grader fra hinanden  – Saturns kontakt giver en person en lidt kølig, hæmmet måde at vise sympati og kærlighed. Men man er stabil og ansvarsfuld.

Vi er altid, altid i samspil med noget andet.

Man begynder her, ligesom i juraen, at fortolke.

Man lægger lag på lag af dimensioner og relationer. Ligesom en kunstner med farver eller en komponist med toner. Et nodeark er et mønster som et horoskop. En astrolog fortolker horoskopet, som en sanger fortolker et stykke musik.

Men hvem er komponisten bag horoskopet? For mig er det Den Store Komponist. Skaberen, Gud, Kilden, Om. Mange navne. Hvem ellers? Jeg ved det ikke. Det har altid været svært for mig at begribe, at mennesket tillægger sig selv intelligens uden at være i stand til at skabe noget som helst levende som en blomst eller en baby. Som der står i en elsket salme – selv ikke den største konge kan sætte det mindste blad på et træ. Men alligevel mener mange, at der ikke findes noget større intelligent væsen, der har udført langt større skaberværk gennemtrængt af intelligens. For eksempel denne ingeniør:

“Se, jeg har lavet verdens længste hængebro!!!”

”Super, siger Gud. Jeg har lavet et intelligent væsen – dig – og 50 milliarder stjerner.”

”Nej nej, siger ingeniøren: Du findes ikke. Men se min hængebro – et mirakel!”

(Apropos mirakler – polakkerne er et fiffigt folkefærd og havde for mange år siden stor fornøjelse ud af deres første polske pave. Om ham sagde de: ”Se, han kan lave mirakler – han kan gøre blinde folk døve…”)

Enhver, der seriøst beskæftiger sig med videnskab, må blive overbevist om, at et åndeligt væsen manifesterer sig i Universets love – en ånd, der er mennesket umådeligt overlegen, og overfor hvilken vi med vore beskedne evner må føle os ydmyge. Albert Einstein.

Senere er det gået op for mig, at der er en anden sammenhæng mellem sjælens evolution og juraen.
Indenfor juraen er vores HENSIGT alt.

For eksempel kan man ikke blive dømt for mord, hvis man har forårsaget et dødsfald, men ikke har haft til hensigt at slå nogen ihjel. Så kan man kun blive dømt for uagtsomt manddrab. Hvis man har kørt fuld og med 200 km i timen igennem en by og slået et menneske ihjel, har man været groft uagtsom. Et stort og farligt fjols. Hvis man ikke har været fuld, men kørt 80 km i timen, har man været uagtsom. Et fjols. Hvis man har kørt 50 km i timen, men talt i mobil og ikke set personen gå ud på gaden, har man været let uagtsom. Et lille fjols.

I ingen af tilfældene kan man blive dømt for mord, for uanset graden af idioti, har man ikke haft til hensigt at slå nogen ihjel. Det samme gælder indenfor forsikringsret – du får erstatning, hvis du har været et lille eller almindeligt fjols. Men ikke et stort fjols.

Det var ikke med vanilje gælder også i juraen.

En anden ting, der måske kan more folk at vide, før man bøjer sig med ærefrygt for jurister, er at i de fleste sager vurderer man folks handlinger ud fra, hvad ”en god familiefar” kunne forventes at gøre. Bonus pater familias. For når man overvejer, hvornår folk er et fjols, må man have en målestok. Det interessante er, at denne målestok har været forholdsvis stabil gennem flere tusinde år. Bortset fra, at man ikke længere må slå koner, børn og tyende, gælder de 10 bud. Lad være med at tage, hvad der ikke er dit, og lyve om det. Hold hvad du lover.

I ganske få tilfælde er man ligeglad med folks hensigt. Uanset, hvad du mener eller har gjort, har du f.eks. altid ansvar for, hvad din hund laver. Loven stammer fra 1241. Det hedder objektivt ansvar. I andre få tilfælde vender man bevisbyrden om, så du selv skal bevise din uskyld – skyldig indtil andet er bevist.

Hvis man studerer nærdødsoplevelser og spirituelle traditioner opdager man, at det, der afdækker vores åndelige ståsted er vores ”hvilende interessepunkt” – hvad interesserer dig altid, uanset om du bliver vækket midt om natten?
Det, der interesserer os, er tæt forbundet med vores grundlæggende hensigt.

En ung sjæl kan fx være interesseret i en stor skinnende motorcykel, der larmende kan køre fra alle andre. Interessen drives af en hensigt om at være større end andre, mere end andre. Selvforherligelse. Mig med mig på.

En lidt ældre sjæl kan også være interesseret i motorcykler, men mest for at få gode oplevelser sammen med andre. Olle-kolle tager på road trip så langt væk som til Sverige og har det herligt. Hensigten er at udveksle sympati med andre og nyde livets gaver. Stadig mig, men i positiv udveksling med andre.

En noget ældre sjæl vil sjældent være interesseret i motorcykler. Det har den ikke tid til, medmindre den bor i Sydamerika og skal komme hurtigt omkring. Det kan være en selvopofrende katolsk præst, der driver en skole for fattige børn i slummen. Hans hvilende interessepunkt er at hjælpe børnene til et bedre liv og se dem vokse. Hans hensigt stræber væk fra sig selv. Højtudviklede sjæle stræber efter at løfte andre mennesker og dyr på deres egne præmisser. Det kan man få megen ros og bekræftelse ud af, men hvis man har udviklet et ægte rent hjerte, er det ikke drivkraften. Ikke hensigten at få noget til sig selv. Man vil lide meget for at opnå hensigten. Som Gandhi og Nelson Mandela og Malala fra Pakistan.

De fleste af os er en blandet landhandel. Vi vil gerne hjælpe og udvikle os, men måske også for at få anerkendelse. Og vi er måske ikke villige til at betale den højeste pris.

Men den gode nyhed er – i juraen og i livet – at vi dømmes på vores hensigt. Også af vores åndelige lærere. Vi må gerne være store og små fjolser. Vi kommer også til at bære nogle konsekvenser. Men vores handlinger som mennesker vurderes efter, hvad vores hensigt er. Ikke hvad der lykkes, men hvad vi stræbte efter!

Det oplevede jeg på fornøjelig vis for nogle dage siden, da min søn kom hjem efter den første fodboldkamp med et hold, han selv havde stablet på benene. Med sit sædvanlige herlige gå-på-mod. De havde tabt 6-0, så han var lidt dæmpet. Men jeg jublede og var fuld af ros alligevel, fordi han havde skabt noget godt til glæde for mange mennesker. Vi får kamppoint for alle forsøgene. Just do it.