Drengerøven Merkur – i astrologi & kultur

En af de stærkeste arketyper i astrologiens symbolverden er planeten Merkur. Den symboliseres ved en adræt ung mand med vinger på støvlerne, hvis rolle er være en budbringer, der som den eneste kan rejse frit overalt. Han bringer budskaber til og fra gudernes verden, menneskenes verden og underverdenen. Merkur er et symbol for tanken.

I horoskopet repræsenterer han intellekt og kommunikative evner. Det område Merkur styrer er kommunikation, udveksling og handel. Den charmerende yngling, der suser omkring uden ansvar for sine budskaber, kaldes også gavtyven, tryllekunstneren, magikeren og lurendrejeren.

Merkur hersker i Tvillingernes og Jomfruens tegn. Der findes flere ord om denne flygtige skikkelse end nogen anden. Udover “sælgeren”, også taskenspiller, lurifaks og tusindkunstner. Han genfindes i vores nordiske mytologi som den finurlige og uvederhæftige Loke. Og som den magiske Coyote-skikkelse i indiansk tradition, også kaldet The Trickster.

Merkur i vores indre er som sagt vores tanker. Der enten henter sit indhold fra vores essentielle natur eller sjæl – oververdenen, eller fra det rationelle sind og tankernes vanebetingede strøm. Dagsbevidsthedens mellemverden. Og endelig underverdenens underbebevidste emotioner.

Merkurskikkelsen er i den vestlige verden en feteret skikkelse – en ung mand på vej frem! Han befolker verdens virksomheder og fremtidens direktionsgange. Kan mangle dybde, empati, klogskab og alt det, som verdens førerhopper (den anvendte de-facto leder i alle grupper af højere pattedyr som elefanter, heste, køer, delfiner osv.) og førerhanner (knap så anvendt koncept) ideelt set besidder. Så vi får den verden, vi ser omkring os.

Verdens Merkurer udløste finanskrisen i 2008, hvor lynhurtige unge finansmænd væltede de gamle hanner omkuld, fordi de ikke forstod nettets blændende muligheder for snyd og svindel, før det var for sent. De plejer ellers at regulere de vilde unge. Og igen under udbytteskandalen, der kostede Europa over 400 mia. De samme unge mænd har skabt vores digitale infrastruktur siden 1989. Hvordan går det med det, Mark Zuckerberg? Og i november 2016 faldt frustrerede amerikanere for den største Merkur, verden har set – Tvillingen Donald Trump. Lige efter fulgt af Englands Boris Johnson i 2019, også Tvilling.

Jeg er mor til tre af slagsen.

Så herfra følger ikke mere astrologi, men en opdatering om det, vi kan kalde Merkurskikkelsen i vores konkrete vestlige kultur. Set fra forælderperspektiv.

EN DRENGERØV TALER UD

Som mor til tre drenge på 23, 23 og 24 år har jeg i årevis haft den fornemmelse, at arbejdet med at gøre dem til selvbærende, kloge og kompetente mænd foregik i en slags ubestemmelig modvind.

Noget derude fodrede dem med den opfattelse, at de var guds gave til menneskeheden og havde folk til alt det kedelige. Herunder også ansvaret for, hvad de satte i gang i andre mennesker følelsesmæssigt.
I perioder har de været luddovne lyveprinse, tyve og fuskere i lille skala ud fra devisen ”går den, så går den”. Selvtilliden har altid ligget nærmest upassende i top i forhold til de unge piger, der også har haft deres gang i huset.

Det førte mig til at læse bogen “Jeg har en søn” om forskellige former for opdragelse af drenge i kulturer verden over, og udvikle en opdragelsesstil som en munter general. Klare ansvarsopgaver, tydelige spilleregler og konsekvenser, der gik ud over en selv, hvis man ikke levede op til sit ansvar. I enighed med deres far ville vi ikke producere tre drengerøve med tillært hjælpeløshed og ikke-eksisterende sprog for følelser og konflikter. De skulle kunne sætte ord på indre tilstande, når det var nødvendigt, og indgå i samtaler med rummelighed overfor spændinger og konfliktstof.

Det kan de nu. Og de kan også starte en vaskemaskine med sorteret tøj og lave mad. Det fortæller deres kærester mig.

Men det foregik i modvind, op af bakke, med hyppige tilbagefald. Én påmindelse om dagen til tre børn i 18 år, løber op i 19.000 påmindelser. Én påmindelse – om at rydde op, ordne duksepligter, tale ordentligt osv. er mildest talt lavt sat. Så tallet er nærmere det tredobbelte, henved 60.000. Oven i de 60.000 gange de er løbet ud af døren med kun en anden til at ordne rodet – mig eller deres far.

Jeg blev mere og mere opmærksom på den modvind, der gjorde, at de trods denne opdragelse til ansvarlighed altid forsøgte at slippe ansvaret, når der var piger i nærheden. Jeg måtte udvikle sætningen: ”træd tilbage fra køkkenbordet, piger”, fordi kæresterne helt naturligt gik ind og tog alt det kedelige. Og drengene lod pigerne overtage, mens de selv legede med viskestykkerne…

Pludselig en dag fik modvinden overraskende en stemme.

Jeg var til en fest med folk i alle aldre med dans og gang i den. Midt i festen sætter en yngre mand sig ved siden af mig og vi falder i snak. Han er i starten af trediverne og skønt selskab – klog, sjov og velformuleret. Vellønnet salgschef i en mindre virksomhed, nygift og tilsyneladende veltilpas på alle måder. Endnu en Merkur var trådt ind på banen. Vi snakker om ledelse og om at blive gift.

Ud af det blå siger han pludselig: ”Jeg og mine venner kan ikke finde ud af at blive voksne. Min kone skal hele tiden fortælle mig, hvad der skal gøres og sætte en struktur på vores liv. Jeg er fuldstændig afhængig af hende. Vi skændes hele tiden om småting, og jeg kan heller ikke selv forstå, hvorfor jeg smider mig i sofaen efter arbejde, selvom jeg har lovet at rydde op. Hvorfor gør jeg det? Det er noget lort: Vi flytter direkte fra vores mor til en kæreste, der bliver vores mor. Jeg har kammerater, der bor alene, hvor deres mor stadig kommer og gør rent og vasker deres tøj. Min kone gider mig snart ikke mere. Og hvem har lyst til at gå i seng med en søn?” Frustreret så han indtrængende på mig og sagde:” Hvordan bliver jeg voksen?
Hvorfor er jeg en drengerøv og hvorfor er alle mine kammerater det? ”

Det var som om han vidste, at jeg har studeret forskellige kulturer omkring opdragelse af drenge.
Man ved for eksempel, at mennesker kun vokser for alvor, når de på liv og død sætter sig selv i spil. Forlader den grønne og gule komfortzone og bevæger sig ind i den røde. Kvinder gør det ved at føde børn og mænd plejede at gøre det ved at gå i krig og på jagt. Nu sidder de ved en pc, mens mor rydder op og far… øh, far er på arbejde og gør visse ting derhjemme, men har kun sjældent hovedansvaret.

Jeg fortalte ham bl.a. om den indianske tradition, hvor man som 14-årig sendes ud på en visionssøgning i bjergene og overlades til sig selv i tre dage. Man forventes at vende tilbage med svaret på, hvad man er kommet til jorden for at udrette. Og om vores danske tidligere jægersoldater, B.S. Christiansen og Nicolai Moltke-Leth, der ligesom kronprins Frederik er faldet på plads i deres maskulinitet efter at have sat alt på spil. De to første har skrevet bøger om det. Moltke-Leth mediterer hver dag og har kontakt med en spirituel dimension.

De er kommet frem til, at der mangler udfordringer eller manddomsprøver, der kan modne drenge.
”JA”, nærmest råber den unge mand. ”De fire måneder hvor jeg aftjente min værnepligt var fantastiske! Jeg skulle have været der længere tid, meget længere. Måske, sagde han med nyt lys i øjnene, skulle jeg tage min lederuddannelse i militæret. Ja, det er det jeg gør.”

Efter den samtale forstod jeg bedre, hvor modvinden kom fra. Jeg var også rystet.

DEN INDRE ULIGESTILLING

I 2021 er vi stadig lullet ind i Det Store Ligestillingsbedrag om lighed mellem kønnene.
Sat firkantet op tror de unge piger, at deres lave selvværd er deres eget problem, og mændene tror, at de er guds gave til menneskeheden. At de uden videre indsats har fortjent privilegier og ressourcer. Kvinder og piger har lav tiltro til egne evner, drenge modsat. En kulturel programmering, der ikke er en reel afspejling af pigernes kvaliteter og værdi for andre mennesker. Drengene scorer dårligere karakterer end pigerne i skolen, men indtager alligevel alverdens lederstillinger. Fordi de går i fredagsbar på uddannelsesstederne og hænger ud med hinanden og ansætter hinanden senere. Og fortæller hinanden at kvinderne ikke tør eller vil lede. Rip ansætter Rup, mens Andersine skynder sig hjem fra arbejde og gør rent.

Iflg. bogen ”Magteliten” er kun 12 % kvinder i landets mest magtfulde netværk og 17 % i ledelse generelt. Iflg. bogen ”Knæk kønnets koder” skrevet af en lektor ved CBS, ligger Danmark som nr. 25 ud af 27 europæiske lande. 1% af Skandinaviens investeringskapital går til kvindelige iværksættere (Børsen 19.9.19). Ca. 17% kvinder er filminstruktører og prisvindende musikere. Ca. 70 % af verdens ressourcer ejes af mænd. En hvid vestlig mands udtalelse mødes med dobbelt så høj tillid som en farvet eller kvindes. Ud af 2600 statuer i vores byrum er 28 af kvinder. Her beskriver psykiater Lone Fjorby, hvordan piger gradvis mister stemmen i mødet med omverdenen. (Berlingske 28.2.21).

I DR-programmet Bagklog kaldte Esben Kjær og Anders Morgenthaler i oktober 2019 situationen Ligestillingsfiktionen. De har 4 døtre.

Vi taler om en systemisk og kulturel uligestilling. Der er stadig det rigtige og det forkerte køn. Mange unge mænd føler sig rigtige og mange unge piger føler sig forkerte. Til dyb ulykke for begge parter. Lavt selvværd hos den ene part og ansvarsløshed hos den anden part er ikke vejen for kvinden til at blive leder eller forblive i et ægteskab. 80 % af skilsmisser sker på kvindens initiativ, og de mænd, der går, gør det ofte fordi de har fundet en anden. 1/3 af alle voksne danskere lever alene. Er det godt? Kvinderne hiver drengerøvene ud og lever alene med børnene. En negativ spiral fører til drenge med alenemødre, der servicerer dem, fordi de ikke har en kompetent mand i deres liv at bruge deres opmærksomhed på. Og producerer flere drengerøve. En del fraskilte fædre optræder som en slags ustabile legeonkler.

Traditionelt kvindelige områder belønnes med ingen eller lave lønninger som i alle fag, der har med børn og pleje at gøre. Selvom forståelse af børn er mere kompleks end at bygge en bro, belønnes en kortuddannet ingeniør med startløn på 39.000 og en pædagog med 28.000 kr. Kvinder servicerer mænd i stor stil, mens ufattelige ressourcer går tabt for mennesker og planeten på grund af kvinders lave selvværd. En akutsygeplejerske med 10 års erfaring, der måske er med til at redde liv på daglig basis, får 36.000 om måneden – 5.000 kr. mindre end startlønnen for en ingeniør. Det er en fuldstændigt meningsløs værdisættelse.

Opdragelse er et skaberværk.

Et arbejde, der bør hædres og synliggøres på lige fod med andet arbejde. ”At gå hjemme” med sine børn er en kraftpræstation af fysisk arbejde, vedholdenhed, råstyrke, organisation, psykologi, logistik og undervisning i utallige færdigheder. Men man får ikke Nobelprisen i at skabe et hjem, selvom alle ønsker at have et at vende tilbage til hver aften. Og eftersom de fleste ikke ”går hjemme”, er det et skaberværk, der udføres ved siden af andet arbejde. Eller ikke udføres, med uoverskuelige konsekvenser for barnet, familien og samfundet.

Vi har behov for en ny kultur. Hvor det er skamløst at løbe fra sit praktiske og følelsesmæssige ansvar som mand. Som i behovet for at omskabe drengerøve til riddere, gartnere og beskyttere af liv.
Og ærefuldt og belønningsværdigt at arbejde med børn eller omsorg. Prioritere sine børn og netværk ved arbejde hjemmefra eller slet ikke arbejde udenfor hjemmet i en periode, fordi man er optaget af et gigantisk skaberværk med forvandlende virkning på verden: at frembringe harmoniske, ansvarsbevidste nye borgere. Hvad enten man er mand eller kvinde.