Få lavet en astrologisk vejrudsigt
En astrologisk vejrudsigt kan besvare spørgsmålet om, hvor man med fordel kan lægge sit fokus og træffe gode valg ud fra de aktuelle processer og livsfaser.
Når man bliver mere bevidst om, hvor man skal hen i livet, kan det være en fordel at følge med i sine løbende astrologiske aspekter. Nu og to år frem.
Det kan være, at du overvejer at starte selvstændig virksomhed og gerne vil vide, hvornår det er bedst at gå i gang. Eller skifte job eller påbegynde en ny uddannelse, men er i tvivl om, til hvad og hvornår. Måske står du i en krise, og vil gerne vide, hvordan du bedst håndterer den, og hvornår smerten ser ud til at klinge af?
Du kan i princippet stille spørgsmål om hvad som helst til en astrolog. Resultatet er ikke, at du får at vide, hvad du skal gøre, men forhåbentlig en mere klar forståelse af, hvor du skal hen og hvordan. Og ser nye mål og stier fremad.
Hvad med den frie vilje?
Vi har en fri vilje og anvender den, når vi er bevidste. Ellers er det vores underbevidsthed – automatpiloten – der kører showet. I samspil med andre mennesker, de konkrete livsvilkår og universelle energifelter, der omgiver os. Her er et par fakta om vores hjerne:
Vores bevidsthed og vilje bor i hjernens frontallap. Den udgør ca. 10 % af hjernen. De resterende 90 % udfører kroppens funktioner og emotionelle reaktioner, som overvejende er grundlagt i barndommen. Underbevidstheden tænker for firs procents vedkommende de samme tanker som i går.
Den bevidste del af hjernen kan håndtere 40 informationer i sekundet. Vores underbevidsthed kan håndtere 40 millioner data i sekundet.
Den bevidste del af hjernen har en elektrisk spænding på 40 volt. Den underbevidste 40.000.
Kunsten er at blive bevidst om tankestrømmen og vores begrænsende forestillinger. Først da kan vi udføre vores bevidste hensigt og ønsker. Hvis man er spirituelt indstillet, kan man arbejde med kontakten til den iboende spirituelle intelligens eller sjælen. Det er et perspektiv, vi kan inddrage i sessionen.
TILMELD DIG MIT NYHEDSBREV
Og få et gratis 40 siders uddrag af bogen “Kend din sjæl” samt nyheder og information om spirituel astrologi og psykologi
Nina Bentzon har arbejdet med astrologi og transpersonlig psykologi i over 25 år. Hun er oprindeligt uddannet jurist med speciale i menneskerettigheder, men valgte efter et ophold hos Canadas Cree indianere at arbejde med spirituel livsforståelse.
“Kend din sjæl” af Nina Bentzon
Læs mere
“Ind i horoskopet” af Nina Bentzon
Læs her
“Stjernerne i dig” af Nina Bentzon
Læs her