Ledelsescoaching:

 

Ny ledelsesteori peger på, at din egen indre tilstand er afgørende for de resultater, du opnår. For bundlinjen og for den kultur, der udvikles i dit team af medarbejdere.

Et coachingforløb med baggrund i horoskopet vil optimere din bevidsthed om dig selv og dermed din evne til at skabe grobund for en sund, kreativ og resultatskabende kultur.

Ordet “kultur” kommer fra ordet “kultivering” – menneskets forbedring af jorden. Din egen indre tilstand er en del af grobundens vigtige usynlige dimension.

Innovation og nye, bedre løsninger skabes i et frit rum af nærvær og intuitiv, åben opmærksomhed, også kaldet “presencing”.

Kendskabet til dit personlige horoskop kan afdække dine styrker og svagheder som leder, og et coachingforløb kan være en hjælp til at nærme sig idealet om indre åbenhed eller “presencing”.

Jeg arbejder ud fra principperne i Teori U af Otto C. Scharmer.

Læs mere her: http://ninabentzon.dk/lynkursus-i-ledelse-teori-u-for-dummies/

 

Varighed:

Min erfaring er, at effektiv udvikling kræver et forløb på 3-6 måneder med samtaler 1-2 gange om måneden. Lad os gå i gang, og undersøge, hvad der er behov for. Du kan stoppe når som helst, du ønsker det.

Det er muligt at henvende sig over telefonen, hvis tingene brænder på. Erhvervscoaching/supervision er fradragsberettiget.

“Hvis du ikke har tid til personlig udvikling, ender du med pludselig at have masser af tid. ” Torben Wiese i Bryd vanen.