Jeg har mange klienter for tiden, der arbejder med at få afdækket, hvad deres livsformål er.

Mange har tilfredsstillelse i deres arbejdsliv og er gode til det, de gør, men føler, at de mangler det sidste. En stærk fornemmelse af at opfylde sin egentlige livsmission. Meningens vidunderlige fylde, der går hinsides tilfredshed til en fornemmelse af intens glædesfyldt skaben – fra nu til nu til nu.

Der er to indre tilstande vi mennesker ikke kan snyde os selv eller andre med. Eller forveksle med andre tilstande. Den ene er fred, den anden er glæde.

Vores indre dialog, hjernens strømmende tanker, som inderne kalder “den fulde abe”, forsøger at overbevise os om alt muligt sludder. Herunder at lykken er penge nok og at finde den eneste ene.

En vrangforestilling, som vi deler med store dele af verdenskulturen – men ikke den hele verden. Det er ikke buddhisternes højeste mål, og heller ikke den kristne eller muslimske mystik. Deres højeste mål er at opleve sig forbundet med guddommen. De højere dimensioner, Universet, Kosmos, Det Universelle Sind, Den Store Ånd, Altet, Gud.

At være forbundet udløser oplevelsen af fred, og glæde uden ydre grund.

Mit arbejde med mine elever og nogle af mine klienter er at bygge den bro, der skal forbinde dagsbevidstheden med Gud-i-os, som er sjælen. Når denne bro er stærk nok, udvikler vi en konstant følelse af at være forbundet.

Vi er i løbende kontakt med den del af os, der ved.

Der er fred, klarhed, intuition og overblik. Vi savner ikke noget. Der er glæde uden grund. Samtidig med at hjernen fungerer afslappet, og roligt løser dagliglivets praktiske problemer.

Uden at blive fanget ind af den frygtbaserede tankestrøm. Uden at blive fanget ind af ego´et, der hele tiden er bange og prøver at overbevise os om at vi er truede og ikke gode nok. Ego´et er bange, og vil derfor have kontrol, så der ikke kan ske noget farligt. Noget farligt, der truer ego´et selv – den jordiske del af dig. Den anden – din evige sjæl, kan ikke trues. Men det er ego´et ikke interesseret i – for ego´et, tankestrømmen, kan ikke fatte sjælen. Når ego´et har overtaget, og vi er fanget ind i vores tanker, kan sjælen ikke komme igennem. Vejen ud af dette kaos af frygttanker er vidunderligt og humoristisk beskrevet i Den ubundne sjæl af Michael A. Singer og En ny jord af Eckhart Tolle.

Når broen er bygget, den hedder antakharanaen på sanskrit, lever vi vores liv i hjernens frontal-lap. Det kan man se på meditererende munke, der har op til 700 % mere aktivitet i denne del af hjernen, som også er centret for lykke – og medfølelse.

Tænk engang – centret for lykke er det samme som centret for medfølelse. Man kan læse videre i bogen Glæden ved at være til af Rinpoche.

Det betyder også, at man ikke har mulighed for at opleve lykke, hvis man bevidst skader andre levende væsner.

Som Desmond Tutu siger om Sandhedskommissionen i Sydafrika: “Folk spørger os, hvorfor vi ikke har retsforfulgt apartheids torturbødler. Svaret er, at vi ikke har råd, og at det vigtigste er, at ofrenes pårørende får sandheden at vide. Torturbødlerne – de skal leve videre med sig selv og det, de har gjort. Og det kan de ikke.” (Interview med Steffen Kretz i DR 2008.)

Man ser for sig den hvidhårede biskop i sin lilla bispekåbe med de gnistrende grønne øjne.

Når man er forbundet, føler man lykke. Forfatteren Tor Nørretranders beskriver i sin bog om lykke, at man har forsket sig frem til, at lykkefølelse udløses af “det positivt uventede”. Rutinelivet, “plejer”-livet gør os trygge og stilner ego´ets frygt. Men det gør os ikke lykkelige!

De bedste venskaber og parforhold er dem, der konstant overrasker – positivt. Man begejstres konstant og henrykt over den andens særlige måde at udtrykke sig på – i tanker, i skabelse, i følelse. Man ler. På hawaiansk betyder ordet for kærlighed “at være glad sammen”.

Birgit Klein skriver i Broerne til evigheden om relationer i den nye tid.

Vi har behov for at turde slippe bestemte former på vores relationer og lade dem udvikle sig ud fra indholdet i relationen. Hvad er indholdet i relationen – hvad er den rette form? Måske en ven burde være en kæreste, eller en elsker, eller en bekendt – alt afhængig hvad der er indholdet i relationen. Eller omvendt – en kæreste burde måske være en ven.

Dette befrier os fra sort-hvid tænkning, hvor vi tilstræber at finde den rette form på relationen i stedet for at låse den i en bestemt kulturel forestilling: DU ER MIN KÆRESTE OG VI SKAL GØRE ALTING SAMMEN! Og det frisætter glæden, fordi vi giver slip og lader det positivt uventede manifestere sig.

Hvad har alt dette at gøre med livsformål og mening?

At når man er forbundet, får man adgang til sit sande jeg, til sjælen – den som ved. Sjælen ved, hvad man skal her.

Fremragende beskrevet i beretninger om nærdødsoplevelser og særligt Michael Newtons bøger Sjælerejser og Sjæleskæbner – se Ninas bogreol.

Man kan se skitsen til et menneskes livsformål i horoskopet – gennem studiet af solen, skæbneaksen (MC) og måneknuderne, og for det bevidste menneske – Ascendanten. Livsformålet skal forstås i overordnede vendinger, og så er det op til personen at tage konkrete beslutninger. Der foregår et samarbejde mellem sjælen og den jordiske personlighed.

Sjælen – det højere aspekt af dig – rummer viden om det overordnede livsformål, som kan være at hjælpe dyr, skabe kunst eller bygninger eller musik, skabe syntese og helhed i menneskers sind eller kroppe, bringe lindring, forstå planters vækst eller hvad det nu kan være.

Den jordiske personlighed – det er også dig – omsætter det overordnede formål i kreative handlinger og relationer – fra nu til nu til nu. Altid spontant – og positivt uventet. Man har en hensigt, men det løbende resultat er en feedback-sløjfe mellem aktion og reaktion. Jeg gør noget, virkeligheden reagerer, jeg justerer og lægger en ny løs plan. Men hensigten er klar fra start til slut.

Når man lever på denne måde, i overensstemmelse med sjælens overordnede hensigt, bliver livet magisk. Spontant, frit, overraskende. Og der opstår det, vi kalder synkronicitet – man møder de rette på det rette tidspunkt. Også kaldet held… Man er i kontakt, man er forbundet – med guddommen og andre levende væsner, så man kan handle og skabe – sammen.

Du er velkommen til at se nærmere på dit livsformål i horoskopet, bestille en vejrudsigt eller en coachingsession eller måske et forløb, hvor du arbejder på at blive forbundet med den anden, der bor derinde. Sjælen eller dit sande jeg. Eller som altid støtte og ledsagelse til at håndtere konkrete udfordringer og processer med klarhed og indsigt.