For noget tid siden besøgte jeg en veninde, som lige er flyttet ind i et nyt hus. Pustende og stønnende baksede vi rundt med ting og sager. Pludselig fik jeg øje på en bog på gulvet, der nærmest lyste til mig, og jeg vidste med fuldstændig klarhed, at denne bog skulle jeg læse.

Jeg tog hjem og bestilte den med det samme. Bogen var Dying to be me af Anita Moorjani. Titlen er det fineste ordspil, man kan tænke sig, og indholdet er alt, hvad man har brug for at vide. På dansk At dø for at leve.

Anita Moorjani var ved at dø efter 4 år med en altødelæggende kræftsygdom. Der var kræft overalt i hendes krop, og ved den sidste indlæggelse var lægerne overbevist om, at hun kom for at dø. Det gjorde hun også. Hun gik i coma, og alle organer holdt op med at fungere.

Anita forlod sin krop og gik ind i en anden verden.

Den verden, som mange, mange mennesker efterhånden har beskrevet indgående i bøger om nærdødsoplevelser. Beskrivelse efter beskrivelse – i lægerne Kenneth Ring og Raymond Moodys bøger, i Til himlen og tilbage af hjernekirurgen Eben Alexander, Møde med Lyset af Dannion Brinkley, i Møde med døden af Betty Eadie og mange andre. På nettet findes beretninger på www.nderf.org samlet af læge og kræftspecialist Jeffrey Long. Omtrent 10-15 % af alle, der genoplives, har haft en nærdødsoplevelse.

Som jurist ved man, at det næsten er et lille mirakel, hvis to vidner i en retssag giver den samme beskrivelse af en begivenhed. Hvis tre eller flere fortæller det samme, er det et større mirakel.

Når det gælder nærdødsoplevelser, er der tusinder og atter tusinder, der stort set fortæller den samme historie. Mennesker, hvis kroppe ofte har været forbundet med medicinsk udstyr, der viser, at der ingen aktivitet er i kroppen under oplevelsen, heller ikke elektriske impulser i hjernen. De er stendøde. Og alligevel vender mange tilbage med lysende klare erindringer om, hvad der skete i operationsstuen og ofte i rummene ved siden af (!). Navne på personale, de aldrig har mødt, indholdet af samtaler, hvad der skete og hvad hvem gjorde. Set fra loftet.

Og en bevægende beretning om en verden gennemstrømmet af en majestætisk og intelligent, altgennemtrængende betingelsesløs kærlighed. Tankesindet tilhører den fysiske hjerne og er ikke med på den anden side, og derfor ingen frygt, bekymring, jalousi, smerte eller forvirring.

Den enkelte træder ind i en dyb indsigt om hvem, de er, og hvad de foretager sig i livet på jorden. Hver sjæl har egne lektier, som man har valgt at gøre sig erfaringer med i den fysiske dimension. Der er ingen tid eller rum, og man kan have flere liv i gang samtidig.

Men det, der gør mest indtryk er, at alt i universet er gennemstrømmet og skabt af en vældig kraft, der af alle opleves som den reneste, varmeste kærlighed. Universets byggesten er kærlighedskraft. Der er ikke noget lille eller nuttet over denne kraft – den er majestætisk og overvældende. Som i 50 milliarder stjerner.

Som sjæl kan man ikke begå fejl. Der findes ingen dom, ingen fordømmelse. Man er en flydende, bevægelig strøm af bevidsthed, der oplever, skaber og eksperimenterer. Man er en forlængelse af Gud eller en Højere intelligens, der oplever sig selv i færd med at skabe. I glæde, i kærlighed.

Afgørende for det, man oplever på jorden er forholdet til én selv. Vi siger det igen: forholdet til én selv.

Har man en kærlig indstilling til sig selv og synes, at man er et fint, elskeligt menneske, tillader man gode ting at ske. Tillader. Tænk over dette. For mig et svimlende perspektiv. Jeg modtager det, jeg under mig selv. Der er ingen mangel i skabelsen.

Opgaven er at åbne sig og tillade det gode at strømme ind.

Hvert minut, hver time, hver dag. I alle sammenhænge og situationer.

I en TV serie om det mest sete talkshow i verden –  Oprah Winfreys – ser man om bag kulisserne i den sidste sæson.

Det er betagende at se staben på 650 mennesker le, pjatte, græde og slide sig igennem for at bringe det, som Oprah Winfrey ønsker at videregive: ny læring, der åbner sindet og løfter mennesker. Følelser er ikke et problem, men en del af processen og engagementet.

Til det sidste show har personalet stablet et formidabelt arrangement på benene til ære for Oprah Winfrey, blandt andet med deltagelse af 500 af de over 60.000 studerende, som hendes fond har givet midler til at få en uddannelse. I bilen på vejen hen til showet er Oprah tydeligt berørt og nervøs. Men hun siger: Det er svært at få så meget opmærksomhed. Men jeg vil tage imod dette. Jeg vil åbne mig for den kærlighed, jeg tror jeg vil møde.

Og det gør hun. Også selvom hun går ind i det, hun med et smil kalder ”the ugly cry”, hvor mascaraen strømmer ned ad kinderne. Oprah Winfrey er opvokset med hårde fattige vilkår og seksuel udnyttelse. Det er muligt at flytte sig.

For Anita Moorjani betyder oplevelsen dels, at hun beslutter at vende tilbage til sin krop og gøre sin inkarnation færdig. Dels at kræften forsvinder helt og aldeles på mindre end 36 timer. Hendes sygdom er veldokumenteret og hele oplevelsen kan læses i bogen eller i kortere uddrag her: http://anitamoorjani.com/?page_id=159

Hvis man synes, at dette perspektiv på vores liv er interessant, kan man udforske andre værker som Et kursus i mirakler, Esther Hicks /Abraham, Jane Roberts/Seth, Alice Baileys 26 esoteriske værker, Michael Newtons bøger, Gary Renards Gud er, Neale Donald Walschs bøger, f.eks. Et med Gud, samt kosmologerne  Martinus og Rudolf Steiner og videre helt tilbage til de indiske veda-skrifter.

Som jurist ville man sige, at vidneforklaringerne har overvældende stor bevisværdi. I en retssag ville der ikke være skygge af tvivl. En Højere intelligens eller Gud er skyldig i skabelsen, og vi er i Gud.

Det kræver benhård træning at begynde at holde af sig selv og forstå sig selv som et strålende, vidunderligt elskeligt væsen. Lige så meget træning som hjernens tankestrøm eller ego´et har fået i at tænke destruktive tanker. Virtuositet kræver mindst 10.000 timer, og ego´et er foran med 10 gange så meget. Ego´et skal man også holde af. Det skal bare ikke bestemme. Men være tjener for sjælen, der bor hinsides tankerne. Som en god vovse. Interessant, at Merkur, der symboliserer tanken, hersker i Jomfruen, der er kæledyrenes tegn.

Vuf.

Det er derfor, at jeg elsker mit arbejde og astrologien så højt. Fordi jeg får lov til at se hvert enkelt menneskes sjæl og fulde potentiale. Og være gartner for at udvikle dette strålende væsen. Skridt for skridt, dag for dag. Jeg er en lykkens pamjulefis, og I er altid velkomne.

Min erfaring er, at den astrologiske analyse med fordel kan følges af et coachingforløb med øvelser og planer udviklet i fællesskab. Det er det mest effektive, fordi man forpligter sig overfor sig selv til at gøre arbejdet: at lære sig selv at kende, og at elske det man lærer at kende. Som ikke er nyt, men en genkendelse af det, man altid er og har været. Jeg ser det ske hver eneste dag og lytter opmærksomt til det, jeg siger til andre. For jeg har min egen vovse, der ikke altid hører efter.